Pigmentpletter eller hyperpigmentering er mørke pletter, der kan dannes på huden. Hyperpigmentering er ufarlig og er en almindelig hudlidelse, uanset hudtype. Pigmentpletter kan skyldes overeksponering for solen, hormonforandringer eller hudirritationer og kan få huden til at se ujævn ud. Her har vi samlet produkter, der både modvirker og behandler pigmentpletter!
Hvad forårsager pigmentpletter?
Pigmentpletter eller pigmentforandringer opstår når de pigmentdannende cellerne (melanocytter) som er placeret mellem overhuden (dermis) og læderhuden (subcutis), begynder at producere for meget pigment. Dette kan bl.a. ske i følgende situationer:
- Når huden gennem årene har været udsat for mere sol end den kan tåle, reagerer den for at beskytte sig ved at danne yderligere pigment. (leverpletter).
- Hormonpåvirkning i forbindelse med graviditet eller brugen af p-piller kan få huden til at reagerer kraftigere end normalt på solpåvirkning, og derved øges dannelsen af pigment (melasma). Melasma viser sig som store plamager, oftest beliggende i ansigtet.
- Irritation i huden efter betændelse, f.eks. efter acne, kan give pigmentdannelse og derved opstår mørke pletter.
- Når en rød, irriteret hud udsættes for sollys, øges pigmentdannelsen mere end normalt, hvilket kan resultere i dannelsen af pigmentforandringer.
Hvilke pigmentpletter kan fjernes?
Pigment beliggende i overhuden er lettest at fjerne, hvorimod pigment beliggende i læderhuden er svært at fjerne. Leverpletter er normalt beliggende i overhuden, og pigment, som er forårsaget af hormonpåvirkning og irritation (melasma og post-inflammatorisk hyperpigmentering), er oftest beliggende i både overhuden og læderhuden.
Hvordan fjernes pigmentpletter?
Det vigtigste er at undgå sol fordi solen kan stimulere dannelse af nyt pigment. Hvis man er i solen skal man derfor flere gange dagligt anvende en høj solfaktor (helst 50+). Dernæst kan dannelse af nyt pigment reduceres ved at anvende en blegecreme som dæmper produktionen af nyt pigment i huden.
Hvordan anvendes blegecreme?
Cremen skal smøres i tyndt lag på de brune områder en til to gange dagligt, hvis huden kan klare det. Hvis huden bliver irriteret og rød eller kløende, skal huden hvile i 2 - 4 dage, og herefter i en periode smøres med større intervaller. Hvis huden reagerer med rødme og irritation, er der risiko for at der kan opstå mørkfarvning i huden pga. irritationen. Derfor er det vigtigt at undgå dette. Husk kun at bruge et meget tyndt lag, og kun på selve de brune pletter. Cremen må ikke komme ind i øjne eller på slimhinder i øvrigt. Der må ikke påføres anden creme ovenpå blegecremen om aftenen. Om dagen skal der påføres solcreme tidligst 10 minutter efter at blegecremen er påført.
Forventet resultat efter behandling med blegecreme
Behandlingseffekten er god, når pigmentpletterne er beliggende i overhuden. Der kan oftest ses et begyndende resultat efter et par uger - måneder. Hvis pigmentet ligger dybere, kræver det behandling over længere tid, og er ikke altid effektiv. Den vigtigste faktor i behandlingen af pigmentpletter er den enkeltes egen indsats ved konstant at anvende solfaktor 50+ flere gange dagligt samt at undgå sol i et par år.